Champagne Patrick Boivin
Champagnehuset Patrick Boivin fejrede i 2019 40-års jubilæum! I dag er det drevet af Marie-Madeleine og Patrick sammen med deres døtre Baptistine og Céline.
Her befinder vi os i Epernay, med 6 hektar hovedsageligt i Vallée de la Marne med marker klassificeret 1er Cru i områder som Pierry og Cumiéres samt øvrige mindre områder - og selvfølgelig også Epernay, "hovedstaden" i Champagne-regionen.
I 40 år har de primære druer været Chardonnay, Pinot Noir, og Pinot Meunier på sydvendte marker med leret terroir, hvilket kommer til udtryk på en mineralsk, rund og meget klassisk facon.
Hos Sirup's Vin fører vi 5 forskellige champagner fra Patrick Boivin, og hos Sirup's Coffee Wine Bar kan vi endda servere Icône Brut Premier Cru på glas! De øvrige champagner tilbydes naturligvis også, blot på hele flasker.
